ThomasThomas Køhlert.                    

50 år, gift og har 2 børn.

 

Jeg er ledelseskonsulent - blandt meget andet og har stiftet konsulentfirmaet MMC.

 

Jeg er tit blevet forespurgt om min baggrund for, at rådgive og vejlede andre ledere.

Det er selvsagt et godt spørgsmål, men det lader sig ikke besvare på få linier.

Det er nemlig en kompleks sammensætning af min natur og personlighed, opvækst, træning & uddannelse, samt en rigtig stor portion erfaring fra de mange - til tider spændende og ansvarsfulde stillinger, funktioner og tillidsposter, jeg har bestridt gennem årene.

 

 

Da private vagtselskaber blev mere almindeligt i Danmark i starten af ’80erne, begyndte jeg, på baggrund af min kampsportstræning (sort bælte i karate), som instruktør i selvforsvar for nogle af de første danske vagtmænd.

 

I september 1984 blev jeg selv udpeget til at iværksætte og lede et privat vagtselskab ”SO Security” i Københavns indre by.

Dette førte mig, i starten af 1985 til Los Angeles i Californien, hvor jeg gennemgik intensiv ”bodyguardtræning” bl.a. på LAPDs Police Academy.

Samtidig modtog jeg undervisning i ledelse og ”virksomhedssikkerhed” gennem det private vagtselskab ”Pacific Security”, som jeg i midten af 1985 blev udpeget som leder af.

Her leverede jeg ”personal security” dvs. bodyguards til en lang række fremtrædende personligheder bl.a. inden for amerikansk showbiz, og deltog selv som VIP-bodyguard for personer som f.eks. Chic Corea, Gail Moran Corea, Frank Stallone, Tom Cruise, David Pomerantz og John Travolta.

Desuden var jeg leder og ansvarlig for ”Event-security” ved en hel del ”shows” bl.a. på ”Shrine Auditorium”, ”The Universal Amphitheatre” og ”Hollywood Bowl”, ”The Chinese Theater” på Hollywood Boulevard (alle i Los Angeles, Californien).

 

I 1986 blev jeg tilbudt at arbejde som ledelseskonsulent af et konsulenthus - ”CMO Int. Ext.” her deltog i adskillige kurser indenfor ”integreret virksomheds EDB”, gennemgik omfattende træning og undervisning i personaleledelse, organisation og virksomhedsledelse og opnåede herigennem først at blive ledelseskonsulent af 3. grad og ved udgangen af 1986 - ledelseskonsulent af 2. grad, svarende til en MBA management & change-management.

Herefter arbejdede jeg som ledelseskonsulent i forskellige private virksomheder og bestred derigennem poster af henholdsvis ”projekt-” og ”interim-manager” på øverste ledelsesniveau i forskellige amerikanske små og mellemstore virksomheder.

 

I slutningen af 1987 opgav jeg den hektiske forretningskarriere og vendte tilbage til Danmark for at læse til læge.

 

I 1988 startede jeg på medicinstudiet ved Københavns Universitet.

Igennem min studentertid, arbejdede jeg de første år som fuldtids ”sygehjælper”. Jeg lod mig imidlertid ”rive med” og kom derfor hurtigt til at beskæftige mig med ”intensiv sygepleje”.

 

Fra 1990 og frem til 1996 har jeg derfor arbejdet på samtlige østsjællandske intensiv-afdelinger, neonatal- og børneafdelinger og har gennem hele forløbet bestridt poster som leder af diverse døgndækkende arbejdergrupper, jeg var en del af. Oftest ledede jeg 2-3 hold af gangen.

 

Jeg har således oparbejdet en hel del erfaring med arbejdet og forholdene på forskellige niveauer af sundhedssektoren - særligt sygehusvæsenet.

 

Jeg har tillige erfaring med undervisning indenfor bl.a. anatomi, intensiv sygepleje, samt fra min lederkarriere i midten af ’80erne forskellige aspekter af ledelse.

Jeg har altid haft en forkærlighed for at undervise og er aldrig gået a vejen for også at undervise skolesøgende børn og igennem hele karrieren taget vikartimer på opfordring.

Pt. underviser jeg fra tid til anden bl.a. i folkeskolen, særligt de øvre klassetrin og specialklasser.

 

Desudover har jeg bestridt en række tillidshverv som bestyrelses- og formandsposter i forskellige private interesseorganisationer.

 

Gennem de sidste 25 år har min hobby været byggeri og jeg har forestået en såvel delvis, som gennemgribende restaurering af tre forskellige bevaringsværdige beboelsesejendomme på Sjælland.

 

Som bibeskæftigelse er jeg professionel entertainer. Jeg laver shows og optræder bl.a. som tryllekunstner, ballonklovn og julemand. Jeg er medlem af Dansk Julemands Laug, Magisk Cirkel Danmark og er autoriseret repræsentant for SantaClaus.gl (Julemanden i Grønland).

 

Jeg har lavet arrangementer for store firmaer som ScanLines, Post Danmark og. har for andet år i træk et arrangement hos L.M. Ericsson (mobiltelefonerne Sony Ericsson).

 

I 2002 påbegyndte jeg en bog, der bredt henvender sig til ”nye” ledere.

Bogen er en basal indføring i ledelse og organisation og beskriver forskelligt grundlæggende ledelsesværktøj.

Her opbygger jeg også min teori om ”human management”, der beskriver lederens, medarbejdernes og organisationens roller i en moderne virksomhed. Konceptet består i at medarbejderne er fundamentet for produktionen, organisationen er rygraden og lederne ”ildsjælen”.

Bogen forventes dog først udkommet i starten af 2006.

 

Siden 2001 har jeg studeret EPJ og EPJ-udviklingen og forsøgt at udarbejde forskellige organisatoriske ideer og forslag indenfor emnet ”organisatoriske løsningsmodeller til brug ved EPJ-implementeringen”.

I januar 2003 startede jeg konsulentvirksomheden MMC - Medical Management Consulting, med det hovedformål at formidle organisatorisk støtte og -vejledning i forbindelse med EPJ-implementeringen.