Noter til Patientforløbs/ Arbejdsgangs-/Funktionsanalyse

Noter til Patientforløbs-/ Arbejdsgangs-/Funktionsanalyse

Nogen skelner stærk mellem eksempelvis arbejdsgange og patientforløb, når disse skal analyseres med henblik på optimering.

Selvfølgelig er det fornuftigt at skelne, så alle er enige om hvad man taler om og ud fra hvilke kriterier og udgangspunkt processen forløber.

Men det skal samtidig forstås, at arbejdsgange, patientforløb og funktioner dog er 3 sider af samme sag – eller helt præcist 3 forskellige, men uløseligt sammenhængende dimensioner.

Betragtes eksempelvis patientforløb, er diverse arbejdsgange og funktioner knyttet tæt sammen.

Dette kunne f.eks. illustreres som følger:

Dette er naturligvis kraftigt simplificeret og burde som minimum illustreres ved fulde 3d.

Opad-nedadgående pil: Arbejdsgang
Ikke desto mindre ses det at arbejdsgangene er koblet til forløbet (gennem f.eks. undersøgelse, diagnostik, pleje og behandling).

Funktionerne derimod, er koblet til arbejdsgangene gennem eksempelvis tværfagligt samarbejde og fag… -områder, -ekspertise, -lige begrænsninger, -procedurer, -grænser mm.

I enkelte tilfælde vil funktioner endog ses forbundet med forløbet.

I ”Nu”-situationen vil der typisk forekomme overlapninger af funktioner, såfremt arbejdsgangene analyseres nøje. Endvidere vil der kunne findes uhensigtsmæssige arbejdsgange og procedurer.

Det væsentlige at forstå er, at selv om udgangspunktet eksempelvis er patientforløbet, som i illustrationen. Vil rationelle ændringer i forløbet, som resultat af et fornuftigt ”bør”-forløb, få naturlige konsekvenser for såvel arbejdsgange, som funktioner, hvorfor man ikke undgår en minimums-analyse af disse – om ikke andet fordi:

Ø For at opnå det optimale og rationelle udbytte af en forløbsoptimering, er det uhyre vigtigt, at såvel arbejdsgange som funktioner optimeres simultant hermed, således at der skabes den fornødne sammenhæng imellem alle 3 dimensioner – dette forhold gælder uanset hvilken af de 3 dimensioner der lægges som udgangspunkt.

Checklister

Checklister er et yderst vigtigt og gangbart arbejdsredskab, der ofte er overset og undervurderet.

Checklister kan findes anvendelige, uanset om der er tale om optimering af arbejdsgange, patientforløb eller funktioner.

Checklister kan endvidere medvirke til optimering af såvel kvalitet, sikkerhed og procedurer.

Desuden er checklister i sig selv et fortrinligt redskab til dokumentation.

Instrukser ligger eksempelvis typisk i en samling, hvorfra de eventuelt læses og ”huskes”. På denne måde kan vigtige data og dermed procedurer gå tabt og efter en tid er ingen rigtig ”enige” om indholdet og i værste fald, glemmes de i en sådan grad, at indholdet forældes og i værste fald bliver obsolete.

Resultatet kan være en generel afstandtagen fra instrukser, fordi man aldrig helt ved om de er tidssvarende, relevante og dermed ”sikre” at anvende.

Implementering af optimerede ”bør”-situationer findes ofte vanskelige og ressourcekrævende, fordi der forudsættes en minimumsgrad af konsensus, samt uddannelse mm.

Implementeringen af checklister, er lidt nemmere at gå til og er samtidig et let medie at skabe forandring igennem, hvorved fortsat optimering muliggøres.

En forudsigelse mht. EPJ, er at den i tiltagende grad vil blive ”checkliste-basserest”. Indførelsen af en bred brug af checklister i sundhedsvæsenet kunne således blive en indfaldsvinkel til EPJ.